Velkommen til Danish Orthopedic Academy
DOA er en national forskerstøtteenhed etableret som et samarbejde mellem landets ortopædkirurgiske afdelinger. Akademiets overordnede formål er at reducere sygdomsbyrdens relateret til muskelskeletlidelser gennem støtte til forskning og vidensudvikling.
DOA’s mission er at styrke den ortopædkirurgiske forskning i Danmark ved at facilitere multicenterstudier og yde professionel støtte til blandt andet protokoludvikling, projektledelse, databehandling, vidensdeling og fundraising.
Akademiet blev stiftet d. 6. november 2024 med opbakning fra Dansk Ortopædisk Selskab samt alle ortopædkirurgiske afdelinger i Danmark. Disse er bredt repræsenteret i DOA gennem både styregruppe og repræsentantskab, der dækker hospitaler og regioner på tværs af landet.


