Sundhedsøkonomisk og samfundsmæssig betydning

DOA er etableret på baggrund af en erkendelse af, at muskelskeletområdet påvirker livskvaliteten hos en betydelig del af den danske befolkning. Sygdomsområdet udgør dermed en betydelig samfundsøkonomisk belastning – både i form af udgifter til sundhedsvæsenet og tabt arbejdsfortjeneste. Med den viden og indsigt, DOA besidder, er det oplagt at indgå i samarbejde og dialog med patientforeninger samt offentlige og private aktører, der kan bidrage til realiseringen af DOAs forskningsprojekter.

”Forskning skal være med til at løse sundhedsvæsenets problemer” Danske Regioner

DOA arbejder målrettet for at skabe bedre dokumentation for, hvilke behandlinger der virker – med det formål at sikre en mere effektiv og evidensbaseret patientbehandling.

Et presset sundhedsvæsen – og en voksende udfordring

Sygdomme i muskelskeletsystemet udgør den største sygdomsrelaterede belastning i det danske sundhedsvæsen. De direkte sundhedsrelaterede udgifter er anslået til 16 milliarder kroner årligt, mens produktionstabet udgør yderligere 51 milliarder kroner.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er lidelser i muskelskeletsystemet den hyppigste årsag til kontakter med sygehusvæsenet, besøg hos egen læge, sygefravær og førtidspension. Der bruges yderligere 5 mia. DKK på dagpenge og førtidspension. Belastningen er endnu større, når man medregner de cirka 500.000 akutte henvendelser om brud, overrevne ledbånd og sårskader hvert år.

Fremtiden stiller større krav til evidens og effektivitet

Andelen af ældre i befolkningen stiger markant i de kommende år – i 2050 forventes 30 % af danskerne at være 60 år eller ældre. Da muskelskeletlidelser forekommer hyppigere med alderen, vil presset på sundhedssektoren vokse tilsvarende.

Det er derfor afgørende, at de behandlinger, der tilbydes, både er omkostningseffektive og skaber reel værdi for både patient og samfund. I den sammenhæng er det bekymrende, at mindre end 20 % af ortopædkirurgisk behandling i dag er understøttet af højkvalitets evidens. Det betyder, at op mod 80 % af den behandling, der udføres, muligvis ikke giver de forventede sundhedsmæssige forbedringer – og i visse tilfælde kan være unødvendig eller potentielt skadelig.